Hvilken festival skal man tage på?
Udvalget af festivaler i Danmark er enormt, og det kan være svært at vide, hvilken festival der passer bedst til ens egne ønsker. De fleste festivaler henvender sig til bestemte målgrupper og musikgenrer, mens andre festivaler er en stor fest for mangfoldighed, hvor alle føler sig inkluderet.
I denne artikel vil vi sætte fokus på, hvilken festivaler der henvender sig til hvilket publikum. På den måde kan du forhåbentlig blive klogere på, hvilken festival du selv skal vælge at tage på.
Oversigt over de mest populære festivaler:
Lad os starte med at få et overblik over, hvilke 10 festivaler der er størst i Danmark:
1. Roskilde Festival
2. Smukfest
3. Northside
4. Tinderbox
5. Grøn Koncert
6. Jelling Festival
7. Distortion
8. Nibe Festival
9. Copenhell
10. Langelandsfestivalen
Disse 10 festivaler er Danmarks største og mest populære festivaler lige nu. Nogle af dem har mange år på bagen. Eksempelvis har Smukfest og Jelling Festival for nyligt haft henholdsvis 40 og 30-års jubilæum, hvorimod festivaler som Northside og Tinderbox er under 10 år gamle.
De fleste af disse store festivaler henvender sig til et bredt publikum, hvor det er velkendte bands, der optræder på scenerne. Smukfest er et eksempel på en festival, hvor mange mennesker kommer lige så meget for festen i bøgeskoven, som de kommer for selve musikken på festivalpladsen.
Anderledes er det dog for eksempelvis Copenhell og Distortion. Copenhell er en festival med fokus på hård rock og metalmusik, mens Distortion er en stor gadefest, der hovedsagligt henvender sig til unge københavnere.
Langelandsfestivalen betragtes af mange som en familiefestival, hvor der også i stort omfang er plads til familiens yngste medlemmer. Northside er lidt henne i det alternative indiemusik, som primært tiltrækker en ung og moderne målgruppe.
Tinderbox forsøger at differentiere sig ved at have deres scene ”Magicbox”, hvor flere af verdens største DJs optræder, mens Grøn Koncert er en endags-festival, der bevæger sig fra by til by. Grøn Koncert foretrækkes af mange mennesker, der ’bare’ vil have nogle fede musikoplevelser, men som ikke orker at være afsted over flere dage.
Musikfestivaler med forskellige genrer
Herunder kan du finde et overblik over, hvilke festivaler der findes i Danmark inden for forskellige musikgenrer. Der er nogle musikgenrer, der ikke spilles på de større festivaler. Det kan eksempelvis være jazz og klassisk musik. For at høre denne type musik er du nødt til at finde en niche-festival til den specifikke genre.
Festivaler med jazzmusik
Der findes en del jazzfestivaler rundt i Danmark, så du har god mulighed for at opleve noget live jazzmusik i nærheden af dig. Eksempelvis findes Copenhagen Jazz Festival, Aarhus Jazz Festival, Svendborg Jazzfestival og Riverboat Jazz Festival, der finder sted i Silkeborg.
Festivaler med klassisk musik
Klassisk musik og festivaler går sjældent hånd i hånd, men ikke desto mindre findes der stadig nogle mindre festivaler, hvor du kan nyde klassisk musik. Det kan du eksempelvis på Hindgavl Festival, der er en 8 dages festival på Hindgavl Slot ved Middelfart. Derudover findes også Thy Kammermusikfestival.
Festivaler for heavy metal
Copenhell står som fyrtårnet for danske heavy metal festivaler. Her har man mulighed for at opleve nogle af verdens storste heavy metal bands. Blandt tidligere artister er eksempelvis Slipknot, Iron Maiden og Ozzy Osbourne.
Derudover findes også Aalborg Metal Festival, Royal Metal Festival og Metal Magic Festival i Fredericia.
Hvorfor tager vi på forskellige festivaler?
Der er mange faktorer, der spiller ind, når man vælger hvilken festival man skal på i løbet af sommeren. De to mest åbenlyse forklaringer er selvfølgelig musikgenre og geografi. Man tager eksempelvis ikke til en heavy metal festival, hvis man ikke kan lide heavy metal – og samtidig er det de færreste, der rejser til den helt modsatte side af Danmark for at tage på en festival.
Blandt de andre faktorer der spiller ind er:
– Økonomi
– Ferie
– Identifikation og fælleskab
Økonomi:
Nogle festivaler er rigtig dyre og kan afholde mange menneske fra at tage dertil. Eksempelvis er prisen for en partoutbillet til Smukfest helt oppe på 2.700 kroner plus forplejning inde på festivalpladsen.
Helt modsat findes der også festivaler, hvor det er gratis (eller meget tæt på gratis) at deltage. Her er musikbudgettet langt fra lige så højt, men man kan stadig få nogle gode oplevelser.
Du skal derfor have økonomien med i overvejelsen, når du vælger festival. Husk også at der tit er store udgifter ved at tage på festival udover selve festivalbilletten. Det er eksempelvis overnatning, uanset om det er på hotel eller i et telt.
Ferie:
Når du skal vælge, hvilken festival du skal besøge til sommer, skal du selvfølgelig kigge på, hvornår du kan få fri fra arbejde eller uddannelse. De fleste festivaler løber af stablen i løbet af weekenderne, men der er også mange festivaler, der har en dag eller to, der ligger torsdag og fredag.
Så du ska huske at undersøge, hvornår du kan få fri til at tage af sted.
Identifikation og fællesskab:
Ens valg af festival afhænger i stort omfang af, hvordan man identificerer sig selv, og hvilken omgangskreds man befinder sig i. Mange mennesker vil føle sig malplacerede, hvis de ankom til en festival, hvor de skiller sig fuldstændig ud fra mængden.
Festivaler der er værd at nævne
Indtil videre har vi skrevet om de 10 største festivaler i Danmark og kigget nærmere på de nogle af de mindre niche-festivaler, der bevæger sig inden for specifikke musikgenrer. Nu er turen gået til andre festivaler, der af den ene eller anden grund skiller sig ud.
Der er nemlig nogle festivaler, der henvender sig til et publikum, hvor det ikke er musikgenren der definerer, om man tager afsted eller ej.
Det kan eksempelvis være Sølund festival i Skanderborg, der er verdens største musikfestival for mennesker med et udviklingshandicap. Her mødes omkring 20.000 mennesker årligt til et brag af en fest, hvor musik, fest og kærlighed er i højsædet.
Der er også nogle nyere festivaler, der er værd at nævne i denne artikel, da de er på vej frem og allerede har vist stort potentiale. Her er der blandt andet tale om Heartland Festival ved Egeskov Slot. Her formår man at blande musik, kunst, talks og madkultur i en moderne kombination, der opleves med stor begejstring hos publikum.
Denne artikel er leveret af Rejsefacts.dk, hvor du blandt andet kan finde en festival pakkeliste og oversigt over alle festivaler i Danmark.